fredag den 25. april 2014

sanseboblerne

 
Så er det sidste dag, der er mulighed for at blogge, så sanseboblerne siger tak for nu, og ønsker jer alle en rigtig god weekend, husk nu at brug jeres sanser! :D
- sanseboblerne
 

 

Billederne er taget af vores gruppemedlem og super fotograf Louise :D

Da Peter lærte at bruge sine sanser.

Ved I hvordan en skildpadde ser ud ? Der er det særlige ved skildpadder er, at de har et stort skjold de kan gemme sig i. Og den her historie handler om en helt særlig skildpadde, han hedder Peter.  Og der er det med Peter, han har aldrig været uden af sit skjold, han har aldrig set solen eller månen og himlens mange stjerner, han har aldrig lyttet eller danset til musik, han bor helt alene så han har heller aldrig fået et kram, og har heller aldrig duftet til blomsterne, eller smagt hvordan slik og citroner smager.  
Men en dag var det et frygteligt stormvejr. Peter vidste ikke hvad det var, for han var for bange til at kigge ud gennem skjoldet.  Men da han vågnede næste morgen hørte han noget, det havde han ikke prøvet før, men Peter blev alligevel lidt nysgerrig og brugte sine øre for første gang til at lytte
Prøv og lyt ved i hvad det er Peter kan høre ?
Peter vendte sig i skjoldet for at finde ud af hvor lydene kom fra og med det samme så han et lys, det gjordelidt ondt i øjnene for han var jo vandt til mørket. Peter sad længe og kiggede ud gennem skjoldet. Devar en masse sjove dyr der gik forbi, nogle havde munden vendt nedad andre havde mundvendt opad, nogle så lidt uhyggelige ud synes Peter. 
Kan i se billederne af dyrene hvorfor tror du de ser sådan ud ?
Der gik ikke længe før Peter ville lære endnu mere end hvad han allerede havde lært, men Peter tænkte,hvordan kan jeg dog se mere her fra hvor jeg sidder. 
Han tog det ene af sine ben ud af skjoldet, først det ene og så det andet tænkte Peter og straks begyndte Peter at lege. Han gik på line, og at han skulle holde balancen på et ben. Men ser du en skildpadde har jo fire ben men et menneske har jo kun to ben - kan du holde balancen på dine to ben eller kan lege som Peter?
Straks da Peter havde lært at holde balancen, gik han rundt og rundt på sine fire ben, men hov han mærkede noget det kildede, det var lidt sjovt synes Peter. 
Prøv selv hvad synes du ? 
Det var en fjer der kilede Peter, Peter mærkede sandet mellem sine fødder, det var varmt og blødt. Der gik ikke længe før Peter fandt flere ting han kunne røre ved, noget var koldt og noget andet var blødt, og noget var helt hårdt
Vil i også prøve at røre ved nogle af de ting Peter fandt ?
Da Peter havde set på alle de mange ting, så han noget det blæste hen over stranden. Peter ville gerne fange det så han løb efter, det var fjeren der kilede ham tidligere, den landede ved siden af noget stort og gråt. Han løftede fjeren, der var let tænkte Peter, men så prøvede han at løfte den grå ting, nøj hvor var den tung tænkte Peter. Prøv selv at løft kan du mærke forskel som Peter kunne ?
Peter kom forbi en lille butik hvor de solgte alt mulig man kunne spise.  Og lige med det samme kunne Peter pludselig dufte noget, det duftede sødt, og noget andet der duftede lidt stærkt, der var også noget Peter ikke synes duftede så godt, men han var alligevel nysgerrig, så han duftede alt det hans næse nu kunne 
Vil du også dufte ? 

En hare hoppede hen til Peter og spurgte om Peter ikke ville prøve at smage noget af alt det mad haren havde i sin butik, det ville Peter gerne. 
Først smagte han en citron, den var sur synes Peter, så smagte Peter noget der hedder salt, han smagte også på sukker det smagt sødt synes Peter til sidst smagte han på noget alle de voksende drikker, det var nemlig kaffe. 
Har i smagt på nogle af de ting Peter smagte på ?
Da solen var på vej ned kravlede Peter tilbage i sit skjold.  Det havde været en lang og sjov dag synes Peter, og Peter besluttede at han aldrig mere ville gemme sig i sit skjold, så i morgen ville han se endnu mere af verden og bruge sine øre, næse øjne, ben, og mund endnu mere end han nogensinde havde gjort før.
Godnat Peter og sov godt. 

torsdag den 24. april 2014

Børnenes reaktioner

Som sagt var børnene, der deltog i vores projekt meget betaget og med i det vi have planlagt. Og noget af det de var meget begejstrede for, var bl.a. det de skulle røre ved, da vi fortalte om varme/kulde - nemlig en lille varmepude og en "kølepude". Især den iskolde "kølepude" var mange af børnene begejstrede for. "Se, mine hænder er helt kolde nu! Uhh..!" og "Ej, den er jo helt kold! Prøv at mærk".  

Igennem alle aktiviteterne/sanserne var børnene i det hele taget godt med. Der var fx en pige der, da hun duftede til løg, sagde at det var ligesom når hendes mor lavede aftensmad. Og en dreng der var frisk på at vise hvordan diverse dyr gik - bl.a en pingvin og en slange. Og alle børnene kunne både stå på ét ben og hinke...

Selvfølgelig var musik blandet med sæbeboblerne og ballonerne også et stort hit!

De små børn i vuggestuen var især glade for de kildende og lette fjer! 

- God weekend fra Sanseboblerne!

Sanseboblerne på besøg i børnehus

Lidt fra vores besøg i både børnehaven og vuggestuen



På sanse tur i Børnehaven/vuggestuen


Børnehaven
I dag var vi på besøge i en børnehave, her havde vi samlet 6 børn, både piger og drenge på alderen 3 - 5 år. Børnene sad i midten på en madras og rundt om var sansestandene stillet op sans for sans, henover var der lagt et tæppe så de først blev præsenteret for tingene senere.
Børnene fik fortalt historien om skildpadden Peter, der lærte en masse ved at bruge sine sanser. Undervejs i historien skulle børnene selv prøve at bruge deres sanser fx , ved at lytte, se, mærke, lugte, og løfte.
Børnene lyttede meget koncentreret og alle børnene deltog aktivt, da de selv skulle prøve nogle af de ting der skete i historien.
Dagens citat, midtvejs under historien hvor de skulle til at dufte, råber en af drengene " jeg har tabt en tand! "    
Til sidst blev der danset og leget med balloner og sæbebobler. Det var en fornøjelse at se hvordan børnene levede sig ind i det og tog åbent i mod de aktivitet vi havde fundet til dem!
Vuggestuen
Efter vi havde været i børnehaven gik vi ned i vuggestuen (børn ca. 8 mrd. - 2 år.) Der satte vi os på gulvet men nogle af vores sanse ting. Fjer, ris, massagebolde, dufte, ansigterne, kartoffelmel balloner og balloner. Vi satte os der hvor børnene var, og de kom derefter selv hen til os. De små unger virkede interesserede og undersøgte tingene. Det var sjovt og hyggeligt og de små unger virkede glade for at opleve noget andet.
Det var rigtig godt og interessant at se vores projekt komme til live. Ideen om vores sansestand med historien fungerede rigtig godt, og det var godt at se hvad vi evt. kunne gøre anderledes hvis vi skulle ud igen. Vi er alle blevet helt hook på at komme ud at lave lignede projekter med børn!




 


onsdag den 23. april 2014

Sanseintegration...

 Her er lidt om sanseintergarions problemer ;)

Man anslår, at ca. 10 % af alle børn lider af sanseintegrations problemer. Disse problemer kommer til udtryk på vidt forskellig vis. Nogle typiske tegn er:
  • overdreven følsomhed over for lys, lyd og lugte
  • dårlig balance, svimmelhed og højdeskræk
  • foretrækker ofte at være tilskuer til andres aktiviteter
  • reagerer kraftigt på berøring og f.eks. tøj, der strammer
  • søger ekstreme sansepåvirkninger eller forsøger at lukke sanseindtryk ude
  • er meget vilde og urolige eller modsat meget tilbageholdende og stille
Sanseintegrations problemer

Sanseintegration er den proces, der foregår i hjernen, når vores sanseindtryk skal bearbejdes.
Vi modtager konstant indtryk fra vores sanser, og disse indtryk sorteres og bearbejdes i hjernen. Nogle af dem er mindre vigtige og skal sorteres fra (f.eks. støj fra gaden, den svage lyd fra naboen), mens andre skal få os til at reagere (telefonen der ringer, eller vores barn der græder).

Men ikke alle formår at bearbejde sanseindtrykkene lige effektivt. Der er faktisk ingen af os har perfekt sansebearbejdning og –integration. Hos nogle børn fungerer processen imidlertid så dårligt, at det giver dem problemer på mange områder i livet. Uheldigvis er det ikke altid tydeligt , at disse problemer hænger sammen med dårlig sanseintegration.

Sanseintegrations problemer kan populært sagt beskrives som en ”trafikprop i hjernen”. Det er et udtryk, der er hentet fra den amerikanske ergoterapeut Jean Ayres*, som var en af de første, der beskrev dette emne videnskabeligt.

Normalt sorterer vi hele tiden i sanseindtrykkene, så vi kun hæfter os ved det væsentlige. Bor man fx. i nærheden af en jernbane, vil man efterhånden slet ikke lægge mærke til lyden af toget, der kører forbi, mens gæster måske vil bemærke, at ”det var dog en forfærdelig forstyrrende larm.” Mange sanseintegrationsbørn (SI-børn) har netop svært ved at sortere sanseindtryk fra - og derfor forstyrres deres koncentration ofte. Et barn, som skal lave regneopgaver i skolen, kan måske slet ikke koncentrere sig om dem, fordi der er larm udenfor, eller fordi  noget i hans sok kilder lidt.

SI-børn oplever altså tit sanseindtryk mere intenst end andre. Det gør fx. ondt i deres hovedbund at få redt hår, det lunkne vand i brusebadet brænder dem, og de synes ofte, lyset er for skarpt, og lyde for kraftige. Tøjet irriterer, hvis det sidder lidt skævt, strammer eller har en kraftig søm. Mange SI-børn vil kun gå i joggingtøj. Andre mennesker synes måske, de er pylrede, fordi de græder mere, når de slår sig, og altid klager over at have ondt et eller andet sted. Men dette er deres sarte sanseindtryk en forklaring på.

”Kræsen” er et andet stempel, som SI-børn risikerer at få. De er ofte ekstra følsomme over for mad, der smager anderledes eller har en anden konsistens. Som helt små er mange svære at vænne fra mælk til fast føde. Nogle har også svært ved at klare kraftige lugte.

Men der er også SI-børn, der har det lige modsat. De synes ikke at mærke, når de slår sig, og de søger kraftig sansestimulation – larm, vilde gyngeture, stærk mad. Disse børn kan virke meget urolige og "uopdragne" på omgivelserne, og de lader ikke til at lære af deres erfaringer. De har måske svært ved at sidde stille i skolen og kommer hele tiden ud i problemer, fordi de skubber, maser og vælter rundt.
 Disse børn kan være påvirket af problemerne både på det motoriske, psykologiske, indlæringsmæssige og sociale plan.

 http://www.sanse-integration.dk/index.htm

*Om ergoterapeut og psykolog Jane Ayers: http://en.wikipedia.org/wiki/Anna_Jean_Ayres

tirsdag den 22. april 2014

Lidt mere om sanserne

Vores sanser er opdelt således:

Primære sanser - det vi selv oplever indeni - indre sanser

1. Muskel – led sansen (proprioceptive)
2. Balance sansen (vestibulær sansen)
3. Følesansen (taktile sansen/beskyttende sans)


Sekundære sanser - det vi oplever udenfor os selv og kan være fælles om - ydre sanser

1. Hørelse
2. Syn
3. Lugtesansen
4. Smages sansen


Muskel – led sans

Placering:
I muskler, sener, led og hud

Hvad registreres:

*
Kroppens position
* Hvilken kraft og hastighed musklerne arbejder med
* Hvilken stilling de forskellige kropsdele indtager
*Den første proprioceptive udfordring for børn er, at arbejde mod tyngden, når hovedet skal løftes. 


Balance sansen

Placering:

* Labyrintsansen i det indre øre
* De 3 buegange: 0,5mm lange og 0,3 mm brede

Holde øje med:

* Dårlig kropskendskab
* Virkelig klodset og falder over ” ingenting”
* Kan virke dovn og sløv eller træt
* Har nedsat koncentrationsevne
* Kan være urolig eller rastløs
* Nedsat smerte registrering



Følesansen

Placering

*
Følesansen er placeret i huden og i munden
* Flere receptorer foran på kroppen end bag på


Hvad registreres:

Berøring, smerter, temperaturforskelle m.m.

 Den taktile sans er opdelt i 2
- Det undersøgende system
- Det beskyttende system

Hold øje med:

* Bliver barnet let utilpas ved bevægelser, fart, eller skift.
* Bryder barnet sig om ikke om at få hovedet ned af
* Kan barnet ikke lide at dreje rundt eller blive  svunget
* Barnet er usikker/ dårlig balance
* Er barnet højdeskræk
* Undgår barnet vilde lege – aktiviteter hvor barnet er i bevægelse stimulerer den vestibulære sans.
Det undersøgende system

* Fortæller barnet om de omgivelser , der bliver udforsket
* Hjælper barnet til at definere hvor på kroppen, det bliver berørt
* Informerer barnet om hvordan , det bliver berørt
* Arbejder aktivt sammen med det proprioceptive system, når der skal bestemmes vægt og former

Det beskyttende system

* Kaldes også overlevelsessystemet
* Der er automatiserede reaktioner , når kroppen er i alarmberedskab
* Afgøre hurtigt om stimuli er kendt eller ukendt – behagelig eller ubehagelig

* Det er her der snakkes om Frigth, Fligth, fight, hvor barnet stivner, flygter eller kæmper.


Taktil underreaktion

Nedsat fornemmelse for berøring 

Fx.
1. Mærker ikke madrester omkring munden
2. Snotnæse generer ikke
3. Registrerer ikke , at tøjet sidder skævt
4. Taber ting , da man ikke mærker tydeligt, hvad man har i hånden
5. Nedsat fornemmelse for smerte og græder ikke


Hørelse, syn , lugte og smage


De ydre sanser stimuleres massivt i hverdagen

* Hvis barnet er sart, træt eller lidt syg kan man nemt blive over stimuleret
* Vær bevist om antal stimuli af gangen
* Skab et miljø for barnet, hvor barnet får passende mængde stimuli i en passende tid.
*Det kan være meget for forvirrende og frustrerende for et barn at blive  overstimuleret
* Det er nødvendigt at få en vis mængende stimuli for ikke at blive under stimuleret ellers er det skadeligt for barnets udvikling
* Derfor er det meget vigtigt, at lægge mærke til, om barnet får nok oplevelse og ikke for mange stimuli.

- Sanseboblerne