Her er lidt om sanseintergarions problemer ;)
Sanseintegration er den proces, der foregår i hjernen, når vores sanseindtryk skal bearbejdes.
Vi modtager konstant indtryk fra vores sanser, og disse indtryk sorteres og bearbejdes i hjernen. Nogle af dem er mindre vigtige og skal sorteres fra (f.eks. støj fra gaden, den svage lyd fra naboen), mens andre skal få os til at reagere (telefonen der ringer, eller vores barn der græder).
Men ikke alle formår at bearbejde sanseindtrykkene lige effektivt. Der er faktisk ingen af os har perfekt sansebearbejdning og –integration. Hos nogle børn fungerer processen imidlertid så dårligt, at det giver dem problemer på mange områder i livet. Uheldigvis er det ikke altid tydeligt , at disse problemer hænger sammen med dårlig sanseintegration.
Sanseintegrations problemer kan populært sagt beskrives som en ”trafikprop i hjernen”. Det er et udtryk, der er hentet fra den amerikanske ergoterapeut Jean Ayres*, som var en af de første, der beskrev dette emne videnskabeligt.
Normalt sorterer vi hele tiden i sanseindtrykkene, så vi kun hæfter os ved det væsentlige. Bor man fx. i nærheden af en jernbane, vil man efterhånden slet ikke lægge mærke til lyden af toget, der kører forbi, mens gæster måske vil bemærke, at ”det var dog en forfærdelig forstyrrende larm.” Mange sanseintegrationsbørn (SI-børn) har netop svært ved at sortere sanseindtryk fra - og derfor forstyrres deres koncentration ofte. Et barn, som skal lave regneopgaver i skolen, kan måske slet ikke koncentrere sig om dem, fordi der er larm udenfor, eller fordi noget i hans sok kilder lidt.
SI-børn oplever altså tit sanseindtryk mere intenst end andre. Det gør fx. ondt i deres hovedbund at få redt hår, det lunkne vand i brusebadet brænder dem, og de synes ofte, lyset er for skarpt, og lyde for kraftige. Tøjet irriterer, hvis det sidder lidt skævt, strammer eller har en kraftig søm. Mange SI-børn vil kun gå i joggingtøj. Andre mennesker synes måske, de er pylrede, fordi de græder mere, når de slår sig, og altid klager over at have ondt et eller andet sted. Men dette er deres sarte sanseindtryk en forklaring på.
”Kræsen” er et andet stempel, som SI-børn risikerer at få. De er ofte ekstra følsomme over for mad, der smager anderledes eller har en anden konsistens. Som helt små er mange svære at vænne fra mælk til fast føde. Nogle har også svært ved at klare kraftige lugte.
Men der er også SI-børn, der har det lige modsat. De synes ikke at mærke, når de slår sig, og de søger kraftig sansestimulation – larm, vilde gyngeture, stærk mad. Disse børn kan virke meget urolige og "uopdragne" på omgivelserne, og de lader ikke til at lære af deres erfaringer. De har måske svært ved at sidde stille i skolen og kommer hele tiden ud i problemer, fordi de skubber, maser og vælter rundt.
Disse børn kan være påvirket af problemerne både på det motoriske, psykologiske, indlæringsmæssige og sociale plan.
http://www.sanse-integration.dk/index.htm
*Om ergoterapeut og psykolog Jane Ayers: http://en.wikipedia.org/wiki/Anna_Jean_Ayres
Man anslår, at ca. 10 % af alle børn lider af
sanseintegrations problemer. Disse problemer kommer til udtryk på vidt
forskellig vis. Nogle typiske tegn er:
- overdreven følsomhed over for lys, lyd og lugte
- dårlig balance, svimmelhed og højdeskræk
- foretrækker ofte at være tilskuer til andres aktiviteter
- reagerer kraftigt på berøring og f.eks. tøj, der strammer
- søger ekstreme sansepåvirkninger eller forsøger at lukke sanseindtryk ude
- er meget vilde og urolige eller modsat meget tilbageholdende og stille
Sanseintegration er den proces, der foregår i hjernen, når vores sanseindtryk skal bearbejdes.
Vi modtager konstant indtryk fra vores sanser, og disse indtryk sorteres og bearbejdes i hjernen. Nogle af dem er mindre vigtige og skal sorteres fra (f.eks. støj fra gaden, den svage lyd fra naboen), mens andre skal få os til at reagere (telefonen der ringer, eller vores barn der græder).
Men ikke alle formår at bearbejde sanseindtrykkene lige effektivt. Der er faktisk ingen af os har perfekt sansebearbejdning og –integration. Hos nogle børn fungerer processen imidlertid så dårligt, at det giver dem problemer på mange områder i livet. Uheldigvis er det ikke altid tydeligt , at disse problemer hænger sammen med dårlig sanseintegration.
Sanseintegrations problemer kan populært sagt beskrives som en ”trafikprop i hjernen”. Det er et udtryk, der er hentet fra den amerikanske ergoterapeut Jean Ayres*, som var en af de første, der beskrev dette emne videnskabeligt.
Normalt sorterer vi hele tiden i sanseindtrykkene, så vi kun hæfter os ved det væsentlige. Bor man fx. i nærheden af en jernbane, vil man efterhånden slet ikke lægge mærke til lyden af toget, der kører forbi, mens gæster måske vil bemærke, at ”det var dog en forfærdelig forstyrrende larm.” Mange sanseintegrationsbørn (SI-børn) har netop svært ved at sortere sanseindtryk fra - og derfor forstyrres deres koncentration ofte. Et barn, som skal lave regneopgaver i skolen, kan måske slet ikke koncentrere sig om dem, fordi der er larm udenfor, eller fordi noget i hans sok kilder lidt.
SI-børn oplever altså tit sanseindtryk mere intenst end andre. Det gør fx. ondt i deres hovedbund at få redt hår, det lunkne vand i brusebadet brænder dem, og de synes ofte, lyset er for skarpt, og lyde for kraftige. Tøjet irriterer, hvis det sidder lidt skævt, strammer eller har en kraftig søm. Mange SI-børn vil kun gå i joggingtøj. Andre mennesker synes måske, de er pylrede, fordi de græder mere, når de slår sig, og altid klager over at have ondt et eller andet sted. Men dette er deres sarte sanseindtryk en forklaring på.
”Kræsen” er et andet stempel, som SI-børn risikerer at få. De er ofte ekstra følsomme over for mad, der smager anderledes eller har en anden konsistens. Som helt små er mange svære at vænne fra mælk til fast føde. Nogle har også svært ved at klare kraftige lugte.
Men der er også SI-børn, der har det lige modsat. De synes ikke at mærke, når de slår sig, og de søger kraftig sansestimulation – larm, vilde gyngeture, stærk mad. Disse børn kan virke meget urolige og "uopdragne" på omgivelserne, og de lader ikke til at lære af deres erfaringer. De har måske svært ved at sidde stille i skolen og kommer hele tiden ud i problemer, fordi de skubber, maser og vælter rundt.
Disse børn kan være påvirket af problemerne både på det motoriske, psykologiske, indlæringsmæssige og sociale plan.
http://www.sanse-integration.dk/index.htm
*Om ergoterapeut og psykolog Jane Ayers: http://en.wikipedia.org/wiki/Anna_Jean_Ayres
