Her er lidt om sanseintergarions problemer ;)
Man anslår, at ca. 10 % af alle børn lider af
sanseintegrations problemer. Disse problemer kommer til udtryk på vidt
forskellig vis. Nogle typiske tegn er:
- overdreven følsomhed over for lys, lyd og lugte
- dårlig balance, svimmelhed og højdeskræk
- foretrækker ofte at være tilskuer
til andres aktiviteter
- reagerer kraftigt på berøring og f.eks. tøj, der strammer
- søger ekstreme sansepåvirkninger eller forsøger at lukke sanseindtryk ude
- er meget vilde og urolige eller modsat meget tilbageholdende og stille
Sanseintegrations problemer
Sanseintegration er den proces, der foregår i hjernen, når vores
sanseindtryk skal bearbejdes.
Vi modtager konstant indtryk fra vores
sanser, og disse indtryk sorteres og bearbejdes i hjernen. Nogle af dem
er mindre vigtige og skal sorteres fra (f.eks. støj fra gaden, den svage lyd fra naboen), mens andre skal få os til at reagere
(telefonen der ringer, eller vores barn der græder).
Men ikke alle formår at bearbejde sanseindtrykkene lige
effektivt. Der er faktisk ingen af os har perfekt sansebearbejdning og –integration.
Hos nogle børn fungerer processen imidlertid så dårligt, at det giver
dem problemer på mange områder i livet. Uheldigvis er det ikke altid tydeligt , at disse problemer hænger sammen med dårlig
sanseintegration.
Sanseintegrations problemer kan populært sagt beskrives som en
”trafikprop i hjernen”. Det er et udtryk, der er hentet fra den
amerikanske ergoterapeut Jean Ayres*, som var en af de første, der beskrev dette emne videnskabeligt.
Normalt sorterer vi hele tiden i sanseindtrykkene, så vi kun
hæfter os ved det væsentlige. Bor man fx. i nærheden af en jernbane, vil man
efterhånden slet ikke lægge mærke til lyden af toget, der kører forbi,
mens gæster måske vil bemærke, at ”det var dog en forfærdelig
forstyrrende larm.” Mange sanseintegrationsbørn (SI-børn) har netop svært ved at sortere sanseindtryk fra - og derfor
forstyrres deres koncentration ofte. Et barn, som
skal lave regneopgaver i skolen, kan måske slet ikke koncentrere sig om
dem, fordi der er larm udenfor, eller fordi noget i hans sok kilder lidt.
SI-børn oplever altså tit sanseindtryk mere intenst end andre. Det
gør fx. ondt i deres hovedbund at få redt hår, det lunkne vand i brusebadet
brænder dem, og de synes ofte, lyset er for skarpt, og lyde for
kraftige. Tøjet irriterer, hvis det sidder lidt skævt, strammer eller
har en kraftig søm. Mange SI-børn vil kun gå i joggingtøj. Andre mennesker synes måske, de er pylrede, fordi
de græder mere, når de slår sig, og altid klager over at have ondt et
eller andet sted. Men dette er deres sarte sanseindtryk en forklaring på.
”Kræsen” er et andet stempel, som SI-børn risikerer at få. De
er ofte ekstra følsomme over for mad, der smager anderledes eller har en
anden konsistens. Som helt små er mange svære at vænne fra mælk til
fast føde. Nogle har også svært ved at klare kraftige lugte.
Men der er også SI-børn, der har det lige modsat.
De synes ikke at mærke, når de slår sig, og de søger kraftig
sansestimulation – larm, vilde gyngeture, stærk mad. Disse børn kan
virke meget urolige og "uopdragne" på omgivelserne, og de lader ikke til
at lære af deres erfaringer. De har måske svært ved at sidde stille i
skolen og kommer hele tiden ud i problemer, fordi de skubber, maser og
vælter rundt.
Disse børn kan være
påvirket af problemerne både på det motoriske, psykologiske,
indlæringsmæssige og sociale plan.
http://www.sanse-integration.dk/index.htm
*Om ergoterapeut og psykolog Jane Ayers: http://en.wikipedia.org/wiki/Anna_Jean_Ayres
